Ny med riffel?
Er du nyjæger eller har du fået mod på, at udfordre dig selv med pürch og riffeljagt, så tag med til Mayogi Huntingschool i Sydafrika.
I samarbejde med Mayogi Safaris arrangerer vi nyjægerjagt til Sydafrika. Turerne foregår typisk i perioden september til november og du vil sammen med en gruppe på 6-10 andre nyjægere blive introduceret til püsch/dyrejagt på den helt rigtige og grundige måde under rolige og seriøse forhold. Der vil være dansk mentor/guide og lokal PH'er med og omkring dig under hele turen og opholdet.
Du jager sammen med Mayogis uddannede og erfarne PH'er (Professional Hunter), der sammen med deres tracker finder frem til de helt rigtige dyr til dig. Alt foregår i et balanceret tempo og under kyndig vejledning og guidening - du kan se frem til rigtig mange vilde oplevelser.
Hver dag, når jagten er slut, samles jægere og PH'er til et kort foredrag om udvalgte jagtrelaterede emner. Dette tager typisk en halv times tid, hvorefter hyggen fortsætter på bålpladsen indtil middagen er klar.
Aktiv jagt, spændende oplevelser og godt kammeratskab
Vi tilstræber, at alle deltagere rejser sammen til og fra Sydafrika, da det forenkler logistikken og planlægningen. På Mayogi Huntingschool lægges der stor vægt på socialt samvær, erfaringsudveksling og naturligvis hygge omkring bålet ved lapa'en.
Under opholdet vil du få erfaring med walk-and-stalk (pürsch), placering af skyd, skudafvikling og -tegning, opbrækning, skinning og saltning (frivilligt), vildtforvaltning i Sydafrika m.m. og der er også mulighed for en fotosafaritur til den Addo Elephant Park, som ligger en lille times kørsel fra farmen.
Pris for ophold, jagtskole og jagt på Mayogi Hunting School starter ved 15.900 kr. ekskl. flybillet.
|