Velkommen i Jagt Biografen - det er sjovt...

Velkommen i Greve Jagtforenings skydebiograf - Alle ved at øvelse gør mester og nu har du muligheden for at øve dig, på en nem og sjov måde og det uanset om du vil træne flugtskydning, jagtskydning eller riffelskydning.

Gaim Hunting systemet er en virtuel jagt- og skyde simulator som vi har installeret i klubhuset i et dertil indrettet lokale, som er udstyret med 85' tv-skærm, gulvtæpper, lydpaneller, lydanlæg og ikke mindst behagelige stole og sofaer, så du og dine jagtkammerater kan få nogle hyggelige og lærerige timer sammen.

GAIM Hunting systemet er designet og udviklet af eksperter og jægere hos Aimpoint, for at skabe et avanceret og virkelighedstro træningsmoment, med den korrekte ballistik og vildtets anatomi.

GAIM Hunting gør det muligt at træne hvor som helst, intensivt og gentagende, hvilket skaber muskelhukommelse og gør dig klar til den rigtige jagt.

Kernen i GAIM Hunting systemet en Gaim VR riffel og en Meta-3 VR brille Quest. Softwaren byder på flere jagt scenarier på vildsvin, hjortevildt, fasaner, ænder m.m. samt også forskellige flugtskydningsscenarier. 
 


 

Medlemsrabat - Spar 80%

Som medlem af Greve Jagtforening er din pris kun 100 kr. pr. tidsslot af 1 times varighed og det uanset antal "skytter". I kan altså være lige så mange I vil, men kun én person kan skyde ad gangen. Den/de der ikke skyder kan til gengæld følge med i skydningen på den 85' store skærm og det er tilladt at komme med tilråb og dumme kommentarer.

Du/I kan booke lige så mange timer du/I vil indenfor vores normale åbningstid, men det fremgår af bookingsiden.

Ikke-medlemmer også velkommen til, at booke tid i skydebiografen og for ikke-medlemmer er prisen 500 kr./timen.

Samtidig med booking betales et ikke-refunderbart tilmeldingsgebyr på 100 kr. og eventuelt restbeløb afregnes i klubhuset før start på aktiviteten.

Vores banevagter giver naturligvis gerne en kort introduktion, hvis ikke du har prøvet det før.

God fornøjelse. 

 Home    Sitemap  Foretrukne
Greve Jagtforening - Et godt sted at være...