Medlem af Greve Jagtforening og Danmarks Jægerforbund
Som medlem af Greve Jagtforening bliver du samtidig også medlem af Danmarks Jægerforbund og bliver en del af det store fællesskab af jægere i Danmark, der omfatter ca. 90.000 medlemmer. Du vil hver måned modtage DJ-medlemsbladet "JÆGER". Dette gælder dog ikke for kontingenttyperne junior, husstand, ekstraordinær og støttemedlem. Som medlem får du adgang til en lang række stævner, kurser, uddannelser o.s.v., arrangeret af og/eller i samarbejde med DJ.
Hvis du ikke ønsker at modtaget bladet "Jæger", kan dette fravælges og du sparer i omegnen af 150 kr. årligt på dit kontingent. Fravalg af bladet "Jæger" skal ske hos medlemsservice i Danmarks Jægerforbund.
Pensionist/Senior
Danmarks Jægerforbund vedtog på generalforsamlingen i 2013 at udfase kontingentkategorien "Pensionist", hvorfor det blev vedtaget, at man fremadrettet kun er berettiget til nedsat kontingent såfremt man er født i 1948 eller tidligere. Det betyder, at medlemskategorien "Pensionist" altså ikke følger samfundets almindelige alderskriterier for folkepensionister.
Kursist/jagttegnselev
Som jagttegnskursist er kontingentet gratis de første 18 måneder efter tilmelding via jagttegnsundervisning.
Støttemedlemskab
Støttemedlemskab er kun for personer UDEN jagttegn og er derfor typisk for hundefører og bueskytter som ønsker, at kunne deltage i ikke-jagtrelaterede aktiviteter og med visse begrænsninger. I forbindelse med indmeldelsen skal der udfyldes en tro- og loveerklæring om, at man ikke er jagttegnsberettiget. Støttemedlemmer modtager ikke bladet "Jæger" og har kun adgang til ikke-vedtægtsregulerende møder uden stemmeret samt ikke-jagtrelaterede aktiviteter.
Overførsel fra anden jagtforening/skytteforening
Hvis du er medlem af en anden jagtforening under Danmarks Jægerforbund og ønsker, at blive overført til Greve Jagtforening, så ring til medlemsservice i Danmarks Jægerforbund på telefon 88 88 75 00 - husk at have dit DJ-medlemsnummer parat. Hvis ikke du kan hitte dit DJ-medlemsnr., så skal medlemsservice nok hjælpe dig alligevel.
Ved flytning af medlemsskab til GreveJagt kommer du naturligvis ikke til at skulle betale dobbeltmedlemsskab i overgangsperioden.
Bemærk, at du først bliver registreret og optaget som medlem, når du har betalt dit kontingent. Når du har betalt kontingent kan du deltage på generalforsamlinger, jægerråd, aktiviteter etc. Personligt skydekort til skydebanen kan ligeledes først erhverves, når kontingentet er betalt. Kun medlemmer der ikke er i restance kan deltage og stemme på foreningens generalforsamling.
Greve Flugtskydningsforening
Greve Flugtskydningsforening er en juridisk selvstændig forening uafhængig af Greve Jagtforening. Som GF medlem er du ikke berettiget til, at deltage i arrangementer under og i regi af Greve Jagtforening/Danmarks Jægerforbund.
Greve Flugtskydningsforening optager medlemmer med SKV/våbenpåtegning, flugtskytter med jagtegn samt skytter som ønsker, at deltage i flugtskydningskonkurrencer arrangeret/i regi af Dansk Skytte Union. Når du tager våbenpåtegning på kursus hos os bliver du automatisk medlem af GF. Har du jagttegn og ønsker medlemsskab uden tilknytning til Danmarks Jægerforbund, så kan du indmelde dig i GF. Hvis du har SKV i en anden forening og ønske at skifte til GF skal der udstedes en nyt SKV-kort, for hvilket der opkræves et gebyr til Dansk Skytte Union.
GF medlemstyper og kontingent 2025
|
GF sats
|
|
Ordinær/alm. medlem |
900 |
|
Dobbeltmedlemsskab - kun for medlemmer af GJ |
450 |
|
Kursusgebyrer, kontingentopkrævning og betaling
Vær opmærksom på, at der er deltagelses- og undervisningsgebyrer m.m. ud over kontingenterne i forbindelse med forskelligartede aktiviteter som eks.: Jagttegn, Jagthornsblæsning, hundetræning, , haglskydeprøvetræning, skydeskole m.m. Oplysninger kan indhentes hos kontaktpersonerne i udvalgene.
Kontingentet opkræves hvert år i december/januar måned og skal være betalt senest ved udgangen af januar måned. Ved indmeldelse i JAGTFORENINGEN opkræves du 12-dele kontingent for den resterende periode af kalenderåret. Ved indmeldelse i FLUGTSKYDNINGSFORENINGEN opkræves du fuldt årskontingent frem til den 31. juni og halvt årskontingent ved indmeldelse i den resterende periode. Bemærk, at du ved indmeldelse i november/december også kan blive opkrævet kontingent for det efterfølgende år.
Medlemmer af Greve Jagtforening opkræves kontingent via Danmarks Jægerforbund. Medlemmer af Greve Flugtskydningsforening opkræves direkte af GF.
Husk at tilmelde dig betalingsservice - så sparer du faktureringsgebyret på 75 kr.
Når du melder dig ind skal du huske, at tilmelde dig betalingsservice. Det gør det nemt for dig selv og os og samtidig sparer du faktureringsgebyret på 75 kr.
Brug af Greve Jagtforenings skydebane
Som medlem af Greve Jagtforening og/eller Greve Flugtskydningsforening kan du anvende flugtskydningsbanen til, at dygtiggøre dig i de forskellige flugtskydningsdiscipliner samt trimme formen af op til jagtsæsonen.
For at kunne skyde på banen skal du købe et personligt skydekort, hvorpå du indsætter penge til brug på skydebanen. Skydekortet fungerer på samme måde som et vaskekort til bilen. Hver gang du trykker en due ud, trækkes der betaling fra skydekortet.
Du skal være opmærksom på, at indsatte beløb på skydekortet kun kan anvendes til skydning på skydebanen og altså ikke til køb af patroner m.m. i klubhuset. Tilbagebetaling af indsatte beløb kan kun ske i forbindelse med udmeldelse og ved fremvisning af kvittering.
Som nyt medlem skal du bemærke, at der kan gå op til 30 dage før vi kan se din kontingentbetaling og dermed se, at du er medlem af foreningen. Ved køb af skydekort bedes du derfor medbringe dokumentation for indmeldelse samt betaling af kontingent.
Udmeldelse
Udmeldelse af Greve Jagtforening kan kun ske ved henvendelse til "medlemsservice" i Danmarks Jægerforbund og skal ske senest ved udgangen af november måned. Tilbagebetaling af kontingent vil ikke finde sted.
Udmeldelse af Greve Flugtskydningsforening skal ske ved henvendelse til foreningens kasserer og senest ved udgangen af november måned. Tilbagebetaling af kontingent vil ikke finde sted.
Sletning af skydekort ved udmeldelse
Bemærk, at ved udmeldelse af foreningen bliver dit skydekort slettet og kan ikke længere anvendes på skydebanen.
Eventuelt indestående på skydekortet kan kun udbetales ved fremvisning af kvittering for indbetaling og skal ske senest 12 måneder efter udmeldelse. Såfremt dette ikke sker, vil al data om indestående blive slettet.
Ved manglende rettidig betaling af kontingent vil du blive slettet i vores medlemskartotek og ovenstående regler vedr. spærring/lukning af skydekort vil ligeledes træde i kraft.
|