Aktiviteter
 

Dagens ret og spisesaften i GJ - kom og være med!

Dagens ret er naturligvis hjemmelavet af foreningens Chef Cuisinier (Klaus Rokatis) og er et godt måltid varm mad til en rigtig fornuftig pris! Du vil normalt kunne vælge mellem flere forskellige retter som; Boef stroganoff, grilkylling med pommes frites, boller i karry, skipperlabskovs og frikaldeller med kartoffelsalat - alle retter koster kun 52 kr. Tjek opslag i foreningen eller spørg dig frem i kantinen.

Spiseaften arrangeres året rundt og typisk hver den første mandag i måneden. Disse arrangementer er primært for dig som medlem, men du er naturligvis meget velkommen til, at tage din famile og venner med.

Maden den laver vi/medlemmerne selv. Det vil sige, at 2-3 medlemmer sørger for indkøb og madlavning for op til 60 personer, som vi har plads til at bespise. Alle udgifter til indkøb dækkes naturligvis af foreningen.

Hvis du/I har lyst til at være vært for en spiseaften, så giv Birgit et ring på 20 30 39 15 og hvis det er første gang du er med på værtsholdet, så finder vi sagtens et par "erfarne" foreningskokke som kan give Jer en hånd med.

Information om dato for næste spiseaften udsendes via nyhedsbrev og adviseres på hjemmesiden.


Spiseaften mandag den 9. april, vildtmenu max plads til 52 deltagere

Der er lagt op til en af de helt store oplevelser på forårets første spiseaften - Vildtaften med 7-retters menu bestående af blandt andet:

- kolddampet laks med rejer og asparges
- Vildt paté
- Tun mousse
- Rågeunger a la Asia
- Rågeunger, traditionel
- fasanschnitzel m. flødestuvede svampe
- Fasanlår i kål
- Dådyrekølle, rosastegt
- Vildsvinekølle m. gemyse

Og naturligvi masser af lækkert tilbehør/siders
- Timians kartoffeltærte
- Brombærsalat
- Waldorfsalat
- Krydderurtebrød
- lækker vildtsauce

Og til desert er der pæretærte med creme fraise.

Priser og betaling
Det koster 75 kr. pr. person at deltage som du betaler samtidig med din tilmelding - vin, øl og vand købes særskilt i kantinen.

Sidste frist for tilmelding er lørdag før planlagt spiseaften.

Klik på Dankort-logoet , tilmeld og betal med det samme...

 Home    Sitemap  Foretrukne
Greve Jagtforening - Et godt sted at være...