Haglskydeprøve
 

Regler for undervisning på Greve Jagtforenings flugtskydebane

Greve Jagtforening tilbyder jagttegnslærere og deres tilknyttede undervisere, at benytte vores skydebane i og udenfor normal åbningstid efter særskilt skriftlig aftale og efter særlige regler.

Tvungent medlemsskab
Alle tilknyttede jagttegnslærere og deres undervisere SKAL være medlemsskab af Greve Jagtforening.

Jagttegnslærere SKAL indmelde deres elever i Greve Jagtforening.

Gæste-instruktører og Gæste-jagttegnslærer
Det er ikke tilladt at undervise/instruere på vores skydebane uden, at der er indgået skriftlig aftale herom. 

Undervisnings/instruktørgebyr
Alle elever/skytter som modtager instruktion indenfor almindelig åbningstid SKAL betale et instruktionsgebyr.

Jagtprøvetræning i perioden januar-april
Vi tilbyder jagttegnslærere, at de kan undervise deres jagttegnselever på vores trapstand på lørdage i perioden fra kl. 9.00-13.00.

Dato og tidspunkt skal bookes forud og undervisning kan kun ske på vores elev-/trapstand, hvor der er fire standpladser til rådighed. Husk at der skal betales instruktionsgebyr på 100 kr. pr. elev samt 100 kr. for hver 25-duers serie som skal skydes - Det er et krav, at alle instruktører er medlem af foreningen og betaling skal ske forud for skydning.

Haglskydeprøvetræning og anden instruktion
Bemærk, at der i perioden april til oktober KUN må ske instruktion efter nærmere aftale i foreningens åbningstid. 

I perioden 1. november til udgangen af marts måned kan der undervises/instrueres i vores almindelige åbningstider uden forudgående aftale.  

Træn i ro og mag uden afbrydelser og uden ventetid - to gange ugentligt

Som jagttegnslærer har du også mulighed for, at træne/undervise dine elever op til to gange ugentligt udenfor vores almindelige åbningstider, altså hvor der kun er åbent og adgang til skydebaneanlægget for instruktører/jagttegnslærer og deres elever/skytter.

Efter aftale kan der trænes mandage fra kl. 9.00 til 18.00 (solnedgang) og tirsdage fra kl. 8.00 til kl. 16.00 - Der er lukket alle helligdage (jul, påske og pinse). 

Vi har gjort afregning for brug af skydebanen super enkel og lagt al betaling på lerduerne - Hver due koster 3,00 kr. og der skal således ikke betales instruktør/undervisningsgebyr. Bemærk, at der kun kan anvendes instruktør-skydekort udenfor alm. åbningstid. 

For at kunne anvende vores skydebane udenfor åbningstiderne, er det en forudsætning, at du og dine elever er medlem af Greve Jagtforening.

Du får udleveret en adgangsbrik/kort, så du selv kan låse dig ind/ud af klubhus, standplads- og maskinghuse. Når du er færdig med at undervise er det en betingelse, at du genopfylder alle kastemaskiner samt, at du aflåser skydebaneanlæg og klubhus.

Med ovennævnte slipper du for, at betale leje af anlæg, dagskort til eleverne og anden form for gebyrer - det hele er inkluderet i prisen på de duer du bruger.

Du bestemmer selv hvor mange elever og instruktører du vil træne med - prisen er den samme. Husk, at hvis du anvender hjælpere, skal disse være i besiddelse af instruktørbevis, samt være medlem af Greve Jagtforening.  

Du har i klubhuset adgang til klublokalerne og du er velkommen til at brygge en spand kaffe, hvis du har lyst - kaffen er gratis. 

Krav og aftaler

For undervisning og instruktion på vores skydebaneanlæg er det et ufravigeligt krav, at du er uddannet instruktør og at du naturligvis overholder de regler og retningslinjer vi har, for anvendelse af skydebaneanlægget. Såfremt du ikke er medlem af foreningen kan du IKKE anvende skydebanen.

Da skydebaneanlægget i de nævnte perioder vil blive anvendt af flere jagttegnslærere ad gange, forventer vi at brug af anlægget sker efter gensidig koordination og i al fordragelighed. Husk i den forbindelse på vores motto:  "Greve Jagtforening - et godt sted at være, med plads til alle!" 

Husk at dine elever også kan tilmelde sig GJ's Jagt- og Haglskydeprøvetræning 

Dine elever er naturligvis også meget velkommen til, at tilmelde sig de målrettede kurser vi afholder med foreningens egne instruktører. Se disse tilbud som supplement til din egen undervisning og læs mere herom på siden.

Såfremt du har spørgsmål er du velkommen til, at kontakte Michael Thaarup på  mobil 30 22 84 00 eller via mail til michael@grevejagt.dk

Vi ønsker dig velkommen i Greve Jagtforening og håber, at vi kan være med til at sikre en bedre forberedelse for dine elever.  

 Home    Sitemap  Foretrukne
Greve Jagtforening - Et godt sted at være...